Ny asfalt – fotos fra arbejdet

Nogle fotos fra arbejdet i Skovgårdsvænget 14-228
hvor stikvejene fik et nyt slidlag i august 25.

Vejen er klar til ny asfalt
Vendepladserne krævede håndkraft
A
Asfaltudlæggeren står klar
Opkørslerne skulle laves på ny
De store brønddæksler er skiftet til nye
En “ny” vej
Der er et stort forarbejde med at fjerne ukrudt, løsne rendestensriste m.m.

Billederne er taget af Jørgen Dahlgaard

Ny asfalt til Skovgårdvænget S

Asfaltarbejde i Skovgårdsvænget 14-228
fra mandag til onsdag (25. – 27. august).

Arkil udlægger ny asfalt efter denne plan:

Mandag den 25-8:
Skovgårdsvænget 122-132
Skovgårdsvænget 110-120
Skovgårdsvænget 98-108
Skovgårdsvænget 88-96

Tirsdag den 26-8:
Skovgårdsvænget 166-196
Skovgårdsvænget 198-228

Onsdag den 27-8:
Skovgårdsvænget 14-50
Skovgårdsvænget 80-86

Regnvejr kan ændre planen! Følg skiltene på vejene!

Når Arkil kører i dit vænge bedes du respektere:
• 
   Ingen kørsel på vejen kl. 7-16, når den skal asfalteres.
•    Parker på stamvejen eller ved 365,
sådan at asfaltbilerne kan passere.
•    Pas på med vridende dæk på den nye asfalt. 

Med venlig hilsen, Hans A. Muurholm,
Projektchef, Arkil Asfalt, Hasselager

Vedr. opkørsler / asfaltramper:
Opkørslerne bliver genetableret efter asfalteringen!
Hvis du ønsker en helt ny rampe, er prisen 275,- kr. ex moms pr. meter. Kontakt Henrik på ansvar4@vaengerne.dk

Fotos fra arbejdsdagen i april

Søndag den 6. april havde vi en fin arbejdsdag på legepladsen m.m. Der blev arbejdet – bl.a. med den nye tarzanbane – og grillet pølser og brød. Der var 60 deltagere.
Tarzan-banen / balance-banen er i øvrigt sponseret af det lokale tømrerfirma JAHA BYG . Vi siger mange tak for for denne yderst brugbare gave til børnene!


Se flere fotos:
via dette google-album her.

Henvendelse til Aarhus Stiftstidende

Att: Redaktionen, Aarhus Stiftstidende
Vi, dvs. Grundejerforeningen Vængerne, er i lighed med andre 900 veje af Århus Kommune blevet pålagt at tage ejerskab over veje, stier og kloakker i vores område, – en såkaldt ”harmonisering”. Grundejerforeningen dækker Jegstrupvænget og Skovgårdsvænget i Tranbjerg med tilsammen 535 parceller.

Samtlige parceller modtog den 31. januar i år fra Århus Kommune en tilstandsrapport over vores veje, stier og kloakker. En rapport med en konklusion, som vi bestemt ikke er enig i. Derfor indkaldte vi fluks til en ekstraordinær generalforsamling. Her besluttede en enig forsamling at give bestyrelsen bemyndigelse til at entrere med et uvildigt firma til afdækning af vejenes, fortovenes og kloakkernes aktuelle tilstand.

Valget faldt på Rambøll, der udfærdigede en rapport i samarbejde med underleverandører. Denne sendte vi inden høringsfristens udløb til Århus Kommune. Rapporten var fyldestgørende, hvilket kommunens ikke kan siges at være, men vi fik ingen respons. Derfor forsøgte vi gentagne gange at få sagsbehandleren i tale for at udbede os et møde. Da det endelig lykkedes, blev ønsket om et møde afslået. Dette, syntes vi, var ganske urimeligt. I frustration sendte vi en E-mail til rådmand og direktør for MTM. Fire timer senere svarede sagsbehandleren os med tilbud om et møde.

Mødet, hvori også Rambøll deltog, med tre kommunale embedsmænd bekræftede blot vores frygt. De var meget lidt lydhøre, især i forhold til kloaksystemet. Nu må vi så afvente kommunens endelige tilstandsrapport og derefter forholde os til denne. Men vi gruer for den!

Vores konklusion: Kommunen overleverer kommunens veje til private, – udelukkende for at spare penge. Heldigvis har vi så en grundejerforening. Stakkels de grundejere, som står alene med det store problem. Kommunen giver 5 års garanti på veje og kloakker, og netop kloakkerne har vi haft kamerainspektion på. Derfor ved vi, at en del kloaksamlinger er forskudte, så vejene på sigt bliver undermineret ved større regnskyl. Det er trods alt et 50 år gammelt kloaksystem. Den estimerede pris for at få renoveret kloakkerne er: – 30.000.000 kr. Tredive millioner!!! Kommunens svar er, at det gør man ikke noget ved, da det ikke er et krav fra Vejdirektoratet!

Hvor efterlader det os? Med en grusom stor betaling forude og med en væsentlig forøgelse af det årlige kontingent. Hvilken betydning får det for os? Det vil uden for al tvivl gøre vores huse vanskeligere at sælge og vil helt sikkert medføre et værditab.

PS: Dette er ikke et læserbrev, men et opråb til jer om at følge op på sagen. Der er trods alt flere tusinde parcelhusejere, der er i klemme.

Tranbjerg, den 25. oktober

Grundejerforeningen Vængerne
Birgitte Pedersen, formand
Henrik Henriksen, bestyrelsesmedlem

Vejstøj og Referat af den ekstraordinære generalforsamling

Privatisering af veje

Referatet af den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 27. februar 2024 kan nu læses på hjemmesiden.

Spørgsmål vedr. vejprivatiseringen må du meget gerne sende til ansvar4@vaengerne.dk. Så vil vi prøve at samle op på dem bl.a. i forbindelse med generalforsamlingen den 21. marts. Der er dog mange forhold, som skal afklares.

Nyt fra støjgruppen

STØJHANDLINGSPLAN 2024 er nu i høring
Kommunens forslag til en ny støjhandslingsplan for Aarhus Kommune er nu i offentlig høring med den 21. april som høringsfrist. Du kan se mere på kommunens høringshjemmeside, hvor der også er link til støjhandslingsplanen, bilag og referat fra byrådsmødet m.m. Du kan også selv lave et høringssvar på siden.

Umiddelbart er vi noget skuffet over, at planen ikke er opdateret med Landevejen og Giber Ringvej samt nye trafiktal. Tallene er vist fra 2021 eller ældre! Dog ser det ud til, at der nu er kommet mere fokus på indfaldsvejene til Aarhus. I den gamle plan var forstæderne ikke medtaget.

Mange tak for alle underskrifterne
Vi har stemt dørklokker i Vængernes del af Jegstrupvænget og hele 228 grundejere har nu med deres underskrift tilkendegivet, at kommunen bør etablere et støjværn mod trafikstøjen fra Landevejen. Planen er nu, at vi afleverer dem til politikerne i Aarhus Byråd bl.a. i forbindelse med et høringssvar vedr. kommunens nye støjhandlingsplan. Mere om dette på generalforsamlingen den 21. marts.

Fra nyhedsbevet udsendt den 9. marts 2024.