Grundejerforeningen Vængerne
Referat af samlende / ekstraordinær
generalforsamling afholdt
tirsdag den 28. april 2026
i Sognegården
Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent
- Kort orientering v/formanden
- Kontingentforhøjelse v/kassereren
- Valg til bestyrelsen:
a. Formand Birgitte Pedersen, 2 år Villig til genvalg
Bestyrelsen foreslår genvalg
b. Bestyrelsesmedlem Jesper Rasmussen, 2 år Ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår Morten Doktor
c. Bestyrelsesmedlem Jacob Hadberg, 2 år Ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår Jesper Skelgaard
d. Bestyrelsesmedlem Henrik Henriksen, 1 år Ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår Ulrik Lolk
e. Bestyrelsesmedlem Mick G. Rasmussen, 1 år Ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår Michael Christensen - a. Suppleant for 1 år, Morten Doktor (se ovenfor)
Bestyrelsen foreslår Mick G. Rasmussen
b. Suppleant for 1 år, Lennart B. Nielsen Ønsker ikke genvalg
c. Suppleant for 1 år, Kurt Skytte Ønsker ikke genvalg
Tilstede: 37 parceller var repræsenteret – heraf 11 fra Ejerlauget.
Ad 1)
Svend Åge Christensen blev valgt til dirigent og Jørgen Dahlgaard til referent.
Svend Åge konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og varslet.
Ad 2)
Formanden, Birgitte Pedersen, indledte med et stort og hjerteligt velkommen til 60 nye medlemmer fra Ejerlauget! Vi er nu hele 595 parceller i GF Vængerne.
Birgitte kom herefter med betragtninger om de seneste års bestyrelsesarbejde, som har været noget udfordrende med vejprivatiseringen. Og med en stor tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for en stor arbejdsindsats samt for et godt samarbejde gennem årene!
Ad 3)
Kasserer Simon Lund indledte med at redegøre for grundlaget for en kontingentforhøjelse. Kontingentet i Vængerne har ikke være reguleret i mange år trods prisstigninger. Alene af den grund har vi et efterslæb. Men vi har nogle stordriftsfordele som nu kommer de nye medlemmer fra Ejerlauget til gode.
Simon kom i øvrigt med en kraftig opfordring til alle medlemmer – og især til de nye – om at tilmelde betalingen af kontingentet til PBS.
Herefter præsenterede Simon budgettet med gennemgang af de enkelte poster. Det er især udgifterne til vedligeholdelse (fast) samt til snerydning, som bliver større.
Simon viste to udgaver af budgettet: Et med en begrænset opsparing i Vejfonden på 200.000,- kr./år og et med en opsparing på 500.000 kr./år. Det giver et årligt kontingent på henholdsvis 2.500,- og 3.000 kr.
Bestyrelsen foreslog en forhøjelse af kontingent til 3000 kr./år med virkning fra 1/1-2027!
Kommentarer og spørgsmål fra salen:
JV 175 Niels: Det er en god ide med en opsparing af en vis størrelse med vejprivatiseringen i mente – især set i forhold til rendestensbrøndene og stikledningerne!
Henrik: Så du er enig med bestyrelsen? Niels: Ja!
JV 684 Jonas: Er kloaknettet blevet undersøgt med kamera inden overtagelsen af vejene og sammenlægningen?
Henrik: Jo – vi har haft kamera i stikledningerne fra rendestensbrøndene for tre år siden. Og det ser ikke alt for godt ud.
Jonas: Og hvad med fejningen af vejene – fx stamvejen – sådan at rendestensbrøndene ikke stopper til i sandfanget?
Henrik: Jo – det er med i tilbuddet fra entreprenøren, sådan at vi både får fejet vejene samt tømt sandfangene med jævne mellemrum.
Afstemning om kontingentet ved håndsoprækning:
En stemte imod, mens et meget stort flertal stemte for en kontingentforhøjelse til 3.000 kr./år!
Ad 4)
a. Formand Birgitte Pedersen blev genvalgt med applaus (for 2 år).
b. Morten Doktor blev valgt til bestyrelsen for 2 år ved applaus.
c. Jesper Skelgaard blev valgt til bestyrelsen for 2 år med applaus.
d. Ulrik Lolk blev valgt til bestyrelsen for 1 år med applaus.
e. Michael Christensen blev valgt til bestyrelsen for 1 år med applaus.
Ad 5)
a. Mick G. Rasmussen blev valgt som suppleant til bestyrelsen for 1 år med applaus.
b. Jonas Lind Kølbæk blev valgt som suppleant til bestyrelsen for 1 år med applaus.
c. —
Afsluttende bemærkninger:
Birgitte Pedersen: Mange tak for valget samt for fremmødet.
JV 175 Niels: Der har været enkelte fejl med snerydningen. Fx er min indkørsel blevet blokket af sne ved rydning af vejen.
Svar: Vi er opmærksomme på det. Det har været en hård opstart med denne vinter.
SV 618 Poul: Mange tak for det fine vængeblad her. Får vi det også fremover?
Birgitte: JA. Og husk at tilmelde jer e-nyhedsbrevet. Det kan ske på hjemmesiden eller via en mail til sekretæren (Jørgen). Og brug nu PBS!
Henrik: Jeg skulle hilse mange gang fra Jacob (afgående bestyrelsesmedlem) og sige tak for samarbejdet. Han kunne desværre ikke være her i aften.
Svend Aage: Mange tak for god ro og orden.
Referatet godkendt den 12. maj 2026.
Svend Åge Christensen (dirigent)
Birgitte Pedersen (formand)
Jørgen Dahlgaard (referent)