|
Love
og vedtægter
for
§
1. FORENINGENS NAVN.
Grundejerforeningen
"VÆNGERNE",
8310 Tranbjerg J.
§ 2. FORMÅL.
Foreningens formål er
at varetage medlemmernes interesser i deres egenskab af grundejere.
§ 3. FORENINGENS
MEDLEMMER.
stk 1. Foreningens medlemmer
består af grundejere, der indenfor bebyggelsen Jegstrupvænget og
Skovgårdsvænget ejer en selvstændig parcel, som ifølge tinglyst
deklaration på ejendommen er pålagt medlemskab af foreningen.
Medlemskabet omfatter
grundejerens ægtefælle eller samlever.
stk 2. Som medlem at
grundejerforeningen er daginstitutionen Skovgårdsvænget 600, da
institutionen er beliggende på matr nr. 3 sq.
§ 4. FORENINGENS
TILHØRSFORHOLD.
stk 1. Foreningen kan lade sig
tilmelde lands- og/eller landsdelsorganisationer, hvis formål svarer til
foreningens eget, samt foreninger, som på lokalt plan varetager
grundejernes interesser.
stk 2. Uden egentligt
medlemskab kan foreningen samarbejde med andre foreninger eller
interessegrupper, forudsat et sådant samarbejde er fremmende for
foreningen.
§ 5. GENERALFORSAMLING.
stk 1. Generalforsamlingen er
højeste ansvarlige myndighed i enhver henseende.
stk 2. Denne myndighed gælder
også for beslutninger og hæftelser indgået på generalforsamlingen.
stk 3. Der afholdes ordinær
generalforsamling en gang årligt i marts måned.
stk 4. Indkaldelse til
generalforsamling skal ske skriftligt af bestyrelsen med mindst 14 dages
varsel.
stk 5. Forslag, der ønskes
behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i
hænde senest 15. februar.
De indkomne forslag
udsendes af bestyrelsen til samtlige medlemmer inden
generalforsamlingen.
stk 6. Dagsordenen for
generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:
|
1. |
Valg af dirigent. |
|
2. |
Formandens beretning. |
|
3. |
Fremlæggelse af reviderede
regnskaber til godkendelse. |
|
4. |
Godkendelse af revisor for kommende
år. |
|
5. |
Indkomne forslag. |
|
6. |
Budget for kommende år. |
|
7. |
Fastlæggelse af kontingent for
kommende år. |
|
8. |
Valg til bestyrelsen. |
|
9. |
Valg af 2 suppleanter |
|
10. |
Eventuelt. |
§ 6. EKSTRAORDINÆR
GENERALFORSAMLING.
stk 1. Dette kan afholdes, når
mindst 5 af bestyrelsesmedlemmerne finder det påkrævet, eller når mindst
25% af medlemmerne skriftligt anmoder bestyrelsen herom.
stk 2. Anmodningen skal
bilægges angivelse af ønsket dagsorden, og den ekstraordinære
generalforsamling skal indkaldes senest 30 dage efter anmodning, med
mindst 14 dages varsel.
§ 7. FORENINGENS
DAGLIGE LEDELSE.
stk 1. Bestyrelsen forestår
foreningens daglige ledelse, samt varetager foreningens interesser i det
lokale samarbejde herunder Tranbjerg Fællesråd, idet hvert
bestyrelsesmedlem tildeles et ansvarsområde.
Bestyrelsen kan give de enkelte bestyrelsesmedlemmer prokura.
1. FORMANDEN
varetager foreningens interesser udadtil, samt koordinerer de øvrige
ansvarsgruppers arbejde.
2. KASSEREREN fører
foreningens regnskab.
3. SEKRETÆR fører
foreningens protokol.
4. ANSVARSOMRÅDE 1 - NÆSTFORMAND der
samtidig giver vejledning, hvad angår forholdet mellem den enkelte
grundejer og myndighederne.
5. ANSVARSOMRÅDE 2 -
varetager drift og vedligeholdelse af veje og fællesarealer, der er
tilskødet foreningen. Dog kan ændring af fællesarealer ikke foretages
uden generalforsamlingens godkendelse.
6. ANSVARSOMRÅDE 3 -
forestår foreningens miljøarbejde, tilrettelægger festarrangementer og
andre arrangementer af underholdende art.
7. ANSVARSOMRÅDE 4 -
ansvarshavende redaktør, som påser, at de for foreningen nødvendige
oplysninger tilgår medlemmerne mindst tre gange årligt.
Ovennævnte
nyhedsformidling sker efter bestyrelsens beslutning, enten i foreningens
eget blad, eller evt. i forbindelse med et, af flere foreninger i
Tranbjerg, udgivet blad.
stk. 2. Der gives bestyrelsesmedlemmerne
mulighed for at danne interessegrupper inden for deres ansvarsområde.
Beslutninger truffet inden for en interessegruppe skal forelægges den
samlede bestyrelse til godkendelse.
§ 8. BESTYRELSEN.
stk 1. Bestyrelsen vælges af og
blandt foreningens medlemmer.
Bestyrelsen består at 7
medlemmer, hvoraf formand og kasserer vælges særskilt, mens de
resterende ansvarsområder fordeles af bestyrelsen mellem de øvrige 5
bestyrelsesmedlemmer.
stk 2. Bestyrelsens medlemmer
vælges for en to-årig periode således, at formanden og 2
bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, medens kasserer og 3
bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år.
stk 3. Som suppleanter vælges
to medlemmer, som er på valg hvert år.
stk 4. Der afholdes normalt
bestyrelsesmøde en gang om måneden.
stk 5. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er til stede ved et
bestyrelsesmøde, som skriftligt er indkaldt med mindst 7 dages varsel
med angivelse af dagsorden for mødet.
stk 6. Beslutninger på
bestyrelsesmødet træffes ved simpelt stemmeflertal.
stk 7. Formanden indkalder til
bestyrelsesmøder efter behov eller når 2 af dens medlemmer fremsætter
begæring herom.
stk 8. Der føres referat over
alle bestyrelsesmøderne.
§ 9. AFSTEMNING.
stk 1. Ved generalforsamlingen
har hver parcel, som er medlem i henhold til § 3, to stemmer.
En grundejers
stemmeret fortabes såfremt et medlem er i restance med betaling af
kontingent til foreningen.
stk 2. De på
generalforsamlingen forelagte sager kan afgøres ved simpelt
stemmeflertal, og såfremt et stemmeberettiget medlem ønsker skriftlig
afstemning, skal dette følges.
stk 3. Ved afstemning om
lovændringer eller vedtagelse af nye love fordres, at mindst 50% af
medlemmerne er fremmødt, og at mindst 67% af disse stemmer for
forslagene, for at disse kan vedtages.
stk 4. Er den ordinære
generalforsamling ikke beslutningsdygtig ved afstemning om lovændringer
eller lovtilføjelser, afholdes der ekstraordinær generalforsamling jfr.
§ 6, idet samtlige medlemmer skal have tilsendt udkast til ændringen
eller den nye lov, senest 7 dage før den ekstraordinære
generalforsamling.
stk 5. Ved 2. generalforsamling
kan afstemning om lovændringer eller lovtilføjelser afgøres ved simpelt
stemmeflertal.
§ 10. FORENINGENS MIDLER.
A Midlernes
frembringelse.
stk 1. Foreningens indtægter
fremkommer primært i form af et kontingent, som betales af foreningens
medlemmer.
stk 2. Kontingentets størrelse
fastsættes af generalforsamlingen på baggrund af et samlet budget for
det kommende år, som bestyrelsen fremsætter på generalforsamlingen.
stk 3. En evt.
kontingentændring træder i kraft ved første normale indbetalingsdag
efter vedtagelsen, uanset om der er sket forudbetaling.
stk 4. Kontingentet forfalder
til betaling halvårligt således:
01.02. 1.
halvår.
01.08. 2.
halvår.
stk 5. Kontingentindbetaling
kan ske til foreningens pengeinstitut og forfaldsdag = 14 dage. Er
indbetalingen ikke foretaget senest forfaldsdag, er bestyrelsen
berettiget til at overgive sagen til incasso uden yderligere varsel.
Rykkergebyr ved for
sent indbetaling af kontingent, dækkende de faktiske udgifter,
fastsættes af bestyrelsen.
B. Midlernes sikring.
stk 6. Foreningens midler
henstår i foreningens pengeinstitut, som tegnes af formand og kasserer i
fællesskab, eller af en af de forannævnte plus to øvrige
bestyrelsesmedlemmer.
Betaling fra foreningens bankkonto kan foregå elektronisk, hvis
betalingssystemet er godkendt af foreningens revisor og i øvrigt
opfylder foreningens krav om fuldmagt.
Elektronisk betaling kan udelukkende gennemføres af formand og kasserer
i fællesskab.
stk. 7. Kun kassereren kan
modtage indbetaling i form af kontant eller check, og som ikke direkte
indsættes på foreningens konti.
For sådanne
indbetalinger skal der udstedes kvittering, og indbetalingerne skal
indsættes på foreningens konti senest 7 dage efter modtagelsen.
Dog kan bestyrelsen
bemyndige de enkelte bestyrelsesmedlemmer til at modtage indbetalinger
samt afholde udgifter ved enkeltstående arrangementer.
stk 8. Udbetaling kan ske efter
følgende retningslinier:
a. Elektronisk
betaling skal foregå i et system via foreningens bank, der kan håndtere
dobbeltfuldmagter efter de bestemmelser der er omtalt i § 10 stk. 6.
b. Checks på indtil
3.000,00 kr kan udstedes af kassereren.
c. Beløb på over
3.000,00 kr kan kun udbetales over foreningens konto, og kun med
underskrift, som omtalt i § 10, stk.6.
stk 9. Kassereren har
udelukkende en kassebeholdning i forbindelse med arrangementer.
Dog højest 3 bankdage før og 5 bankdage efter et arrangement.
Foreningens checkhæfte opbevares forsvarligt aflåst hos kassereren.
stk 10. Kassereren er
regnskabspligtig, og der føres specificeret kasseregnskab over samtlige
foreningens økonomiske aktiviteter med kontifordeling.
Regnskabet skal til
enhver tid udvise alle bevægelser registreret indtil tre dage forinden.
stk 11. Regnskabsåret går fra d
1. jan til d 31. dec, og det færdige regnskab overgives til foreningens
revisor senest tre dage før den årlige revision, påtegnet af kassereren
og formanden.
stk 12. Til vedligeholdelse af
foreningens veje hensættes x% af det indbetalte kontingent i en
vedligeholdelsesafdeling (beløbet forhøjes til nærmest med 5-delige
tal). De indkomne midler indsættes på en særlig vejkonto en gang i
kvartalet.
Midlerne i vedligeholdelsesafdelingen kan af bestyrelsen i samråd med
revisor og pengeinstitut anbringes i obligationer/aktier (køb af aktier
kursværdi dog maks. kr. 25.000,-) i vedligeholdelsesafdelingens
pengeinstitut, og midlerne frigøres til vedligeholdelse, når bestyrelsen
træffer beslutning herom.
stk 13. De i § 10 stk. 8 og 12
omtalte beløb kan af bestyrelsen ændres efter godkendelse på en
generalforsamling, uden at dette betragtes som lovændring, dvs. ved
simpelt stemmeflertal.
stk 14. Bestyrelsen vælger en
statsautoriseret- eller registreret revisor uden for foreningens
medlemskreds til udførelse af den årlige revision.
Revisoren godkendes af
generalforsamlingen.
stk 15. Alle foreningens bilag og
balance skal til enhver tid fremlægges på forlangende, til eftersyn for
samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 11. FORENINGENS
OPLØSNING.
stk 1. DEKLARATIONEN.
Opløsning af
foreningen kan kun finde sted efter kvalificeret annullering af den
bestemmelse i skødet, som er tinglyst deklaration for området, og som
påbyder alle grundejere i området medlemskab.
stk 2. OPLØSNING.
Opløsning af foreningen
kan søges gennemført såfremt 2/3 af medlemmerne ønsker det, eller
såfremt en beslutningsdygtig generalforsamling med kvalificeret flertal
på 3/4 af de afgivne gyldige stemmer vedtager opløsning.
Der kan kun afholdes en
ekstraordinær generalforsamling med opløsning som dagsordenspunkt mellem
hver ordinær generalforsamling.
Disse love er vedtaget på den
ekstraordinære generalforsamling den 16-4-1980, og afløser tidligere
udsendte love.
§ 3 ændret på ekstraordinær generalforsamling i foråret 1984.
§ 8. stk. 2, samt § 10. stk. 12, ændret
på ekstraordinær generalforsamling 28. marts 1990.
§ 10. stk. 4 og 5, er ændret på
ekstraordinær generalforsamling 9.4.1992.
§ 3. stk. 1, 2 og 3, § 5. stk. 1. og
5, § 7. stk. 1, pkt. 3, § 8. stk. 1, § 9. stk. 1, 6 og § 10. stk. 5, 6,
og 7 er ændret på ekstraordinær generalforsamling 1.4.1998.
§ 7. stk 1, pkt. 7, §10 pkt. B stk. 6.
stk. 8. stk. 9 og stk. 15 er ændret på ekstraordinær generalforsamling
den 15. april 2002
Tranbjerg den 23. april 2002
Niels Jørgen Schriver
Formand

|