Flytning af busstop på Orholt Alle

Opdatering 15-12: Arbejdet er nu næsten færdigt, men der mangler belysning. Det prøver vi nu at rykke for via Tranbjerg Fællesråd.

Vejarbejde på Orholt Alle: Som i måske har bemærket, så er man i gang med at grave midt på Orholt Alle ud for Fitness / dyrlæge Østergaard.
Det er busstoppestedet som flyttes mod vest i begge sider af Orholt Alle. Og der graves ud til nyt fortorv. Se evt. vedhæftede tegning, som fællesrådet har fået i dag fra TEKNIK OG MILJØ, Vejanlæg & Bydesign. Arbejdet foregår udelukkende på kommunens arealer og det skal være færdigt i uge 50.

Flytning sker på baggrund af den seneste skolevejsanalyse for Tranbjergskolen, hvor der blev klaget over, at visse bilister kører venstre om hellen, når bussen holder der. Det er selvfølgelig meget farligt og ulovligt, men det sker desværre jævnligt.

Allerede da man lavede lokalplanen advarede Fællesrådet kraftigt mod placeringen af stikrydsningen / busstop. Vi håber, at den nye løsning bliver mere sikker.

Asfaltarbejde i Skovgårdsvænget

Opdatering 22-9: Kommunen oplyser nu at arbejdet med ny asfalt i Skovgårdsvænget (se kortet) begynder mandag den 23. september. Man er kommet lidt bagefter pga. mange regnvejrsdage i starten af måneden. Der er allerede skiftet en del brønddæksler, regnvandsriste og kantsten. Strækningen, hvor fjernvarmen graver p.t., kommer til at vente.

Det forlyder nu fra kommunen, at stamvejene i vores område skal have nyt slidlag i september måned (se kortet nederst). Hvis asfaltfirmaets (Colas) planlægning holder, vil der blive foretaget forberedende arbejder i uge 36 og selve slidlagsarbejdet vil blive udført i uge 38 (16.-20. september). Man har allerede været igang med at skifte / udbedre nogle af rendestensbrøndene.

Kort med de berørte veje jf.. Teknik og Miljø
De berørte veje er markeret rødt. Lige nu ser det ud til, at skrækningen markeret med blåt, hvor fjernvarmen skal til at grave, måske kommer til at vente til de nye fjernvarmerør med stikledninger er lagt ned.